Historisk milepæl: Aldrig før har kønsfordelingen været så lige på Christiansborg

Kønsfordelingen på Folketingets mest centrale poster har aldrig været mere lige end efter folketingsvalget i 2026. En ny kortlægning fra Institut for Menneskerettigheder viser, at kvinder og mænd nu er ligeligt repræsenteret på næsten alle centrale poster i Folketinget og regeringen.

Undtagelserne er fortsat gruppeformænd og politiske ordførere, hvor mænd stadig er i flertal.

Flere kvinder tættere på magten

Kortlægningen sammenligner fordelingen af regerings- og folketingsposter før og efter folketingsvalget i 2026.

Den største udvikling ses på de poster, hvor de politiske beslutninger træffes. Kvinder er nu ligeligt repræsenteret blandt ministrene, i regeringens koordineringsudvalg og blandt formændene for Folketingets politiske udvalg.

Ifølge analysen er den nuværende regering kun den anden siden 1988, hvor kvinder og mænd sidder på lige mange ministerposter. Samtidig er kvindernes andel i regeringens centrale udvalg steget markant – fra hver femte post i perioden 2022-2026 til nu 50 procent.

“Det er glædeligt, at vi for første gang ser en ligelig repræsentation af kvinder bredt i Folketinget, men også i de centrale beslutningsfora – og at det sker samtidig,” siger ligebehandlingschef Tine Birkelund Thomsen.

Udviklingen kom efter mange års stilstand

I mere end to årtier ændrede kønsfordelingen blandt folketingsmedlemmer sig kun lidt. Fra 1988 til 2019 lå kvindernes andel stabilt mellem 37 og 39 procent.

Ved folketingsvalgene i 2022 og 2026 steg andelen imidlertid markant med henholdsvis fire og fem procentpoint.

Institut for Menneskerettigheder peger samtidig på, at udviklingen ikke kun handler om flere kvindelige folketingsmedlemmer, men også om, at kvinder i højere grad har fået adgang til de mest indflydelsesrige politiske poster.

Flere kvindelige udvalgsformænd

Udvalgene i Folketinget spiller en central rolle i behandlingen af lovforslag og politiske initiativer.

Tidligere sad kvinder på over halvdelen af udvalgspladserne, men langt færre var formænd. Det billede har ændret sig efter valget i 2026.

Andelen af kvindelige udvalgsformænd er steget fra 29 procent til 43 procent.

Fortsat skævhed på enkelte poster

Selv om udviklingen generelt går mod større balance, er der fortsat områder med en skæv kønsfordeling.

Kun to ud af ti politiske ordførere er kvinder, og blandt Folketingets gruppeformænd er tre ud af elleve kvinder.

Der er også fortsat forskelle mellem de enkelte fagudvalg. Udvalg med ansvar for blandt andet udenrigspolitik, forsvar, indfødsret samt klima, energi og forsyning har fortsat en overvægt af mænd, mens kvinder er i flertal i udvalg på blandt andet social-, rets-, kultur- og kirkeområdet samt udvalget om tilsyn med tvangsanbringelser.

40-60 procent betragtes som balance

Institut for Menneskerettigheder anvender en definition, hvor en kønsfordeling betragtes som ligelig, når det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 procent. En fordeling mellem 40 og 60 procent anses dermed som en balanceret repræsentation.

Kortlægningen bygger på oplysninger om Folketingets medlemmer og deres poster indsamlet den 26. februar og den 17. juni 2026 samt data fra Folketingets hjemmeside og Statsministeriet. Dataindsamlingen er foretaget manuelt og kontrolleret af to forskellige personer for at mindske risikoen for fejl.