Omskoling kan hjælpe håndværkere efter arbejdsulykker

Håndværkere, der bliver ramt af alvorlige arbejdsulykker og mister arbejdsevne, kan få bedre mental trivsel, hvis de får mulighed for at omskole sig.

Det viser et nyt forskningsprojekt støttet af ROCKWOOL Fonden.

Forskerne har undersøgt mere end 4.000 tilskadekomne arbejdstagere og næsten 2.900 partnere. Resultaterne peger på, at adgang til omskoling gennem videregående uddannelse kan mindske brugen af antidepressiv medicin efter en arbejdsulykke.

Færre får brug for antidepressiv medicin

Blandt tilskadekomne uden adgang til omskoling tager omkring 15 procent antidepressiv medicin et til fire år efter arbejdsulykken.

For tilskadekomne med adgang til omskoling er andelen 10 procent.

Det svarer ifølge forskningen til, at godt hver tredje håndværker kan forebygge brugen af antidepressiv medicin ved at omskole sig.

“Når en håndværker må stoppe med at arbejde efter f.eks. at have lavet et tungt løft, der har ført til diskusprolaps og stærke smerter, kan det være svært at lægge livet om.

Men når en ulykkesramt håndværker starter forfra i uddannelsessystemet, færdiggør en anden uddannelse og får indkomst igen, kan det have stor positiv indflydelse på deres mentale helbred,” siger Anders Humlum, adjunkt ved University of Chicago, som har lavet forskningsprojektet sammen med Pernille Plato, postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Handler om videregående uddannelse

Ifølge Anders Humlum handler omskoling i studiet om at tage en videregående uddannelse og ikke en ny faglært uddannelse.

Forklaringen er, at en videregående uddannelse kan give mulighed for at skifte til et mindre fysisk nedslidende erhverv.

De største reduktioner i brugen af antidepressiv medicin sker, mens de tilskadekomne stadig er under uddannelse. Effekten aftager, når de er kommet videre i nye job.

Også partnerne påvirkes

Forskningen viser også, at omskoling kan have betydning for den tilskadekomnes partner.

Otte til ni år efter arbejdsulykken tager omkring syv procent af partnerne til tilskadekomne uden adgang til omskoling antidepressiv medicin. For partnere til tilskadekomne med adgang til omskoling er andelen nede på to procent.

Gevinsterne for partnerne ser ifølge forskerne ud til at være mere vedvarende end for de tilskadekomne selv.

Økonomisk gevinst

Ud over den mentale effekt peger forskerne på, at omskoling også kan have økonomiske gevinster.

Ved at forebygge depression gennem omskoling er den samlede økonomiske gevinst for den tilskadekomne 50 procent større end den gevinst, der alene kan forklares af højere indkomst.

Samtidig bidrager omskoling til, at partnerne fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Hvis man fra politisk hold ønsker at gøre en indsats for at gribe tilskadekomne, inden de falder ned i et depressivt hul, kan en løsning være bedre omskolingsprogrammer. Når håndværkerne videreuddanner sig, ender de i mange tilfælde med at tjene mere end før, og det kan styrke familierne økonomisk,” siger Pernille Plato.

Forskerne peger blandt andet på, at tilskadekomnes erfaringer kan bruges som afsæt for nye uddannelsesveje. Det kan eksempelvis være en tømrer, der videreuddanner sig til bygningskonstruktør.