Nyheder

Ny analyse: Forskellene vokser, men bund og top får flere penge

Der ses fremgang i alle indkomstgrupper trods de voksende forskelle

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 6. maj 2026

Indkomstuligheden i Danmark er steget siden slutningen af 1980’erne. Alligevel har alle indkomstgrupper fået flere penge mellem hænderne. Det viser en ny analyse fra den økonomiske tænketank CEPOS.

Ifølge analysen er uligheden målt ved Gini-koefficienten steget fra 22,1 procent i 1987 til 30,4 procent i dag. Stigningen er sket under skiftende regeringer – uanset politisk farve.

Uligheden er steget under alle regeringer

CEPOS peger på, at udviklingen ikke kan tilskrives én bestemt regering.

“Uligheden er steget under Mette Frederiksen. Det samme så vi under Poul Nyrup og Helle Thorning, da de var socialdemokratiske statsministre. Der er ikke ret meget, der tyder på, at uligheden falder, når Socialdemokratiet har magten. Heller ikke de år, hvor ulighed har været et stort valgtema,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og underdirektør i CEPOS.

Alle indkomstgrupper har haft fremgang

Selvom forskellen mellem top og bund er vokset, viser analysen, at alle indkomstgrupper har oplevet økonomisk fremgang.

De laveste indkomstgrupper har siden slutningen af 1980’erne haft en årlig real indkomstfremgang på omkring 1 procent. De højeste indkomster er dog vokset hurtigere.

Ser man på de samme personer over tid, tegner der sig et andet billede. Her har personer med lave indkomster haft den største fremgang, mens personer med høje indkomster har haft den mindste.

Mindre overførsler øger uligheden

Analysen peger på flere årsager til den stigende ulighed. Blandt andet fylder overførselsindkomster mindre i økonomien i dag, selvom de er vokset i faste priser.

Samtidig har ændringer i skattesystemet dæmpet uligheden, mens højere aktieindkomster og større forskelle i lønninger har trukket i den modsatte retning.

Formueuligheden er faldet

Når det gælder formuer, går udviklingen den anden vej. Her er uligheden faldet over de seneste årtier.

“Formueuligheden ekskl. unoterede aktier, som er de eneste vi kan følge over 10 år tilbage, er faldet. Det skyldes bl.a. at pensionsformuerne er vokset markant og har øget formuerne i bunden og midten af formuefordelingen. Samtidig er andelen af personer med negativ nettoformue faldet betydeligt,” siger Mia Amalie Holstein.

Danmark stadig blandt de mest lige lande

Ifølge CEPOS skyldes en del af udviklingen politiske reformer, der har haft til formål at få flere i arbejde og styrke økonomien.

“Selvom uligheden har været stigende, er vi stadig et af de mest lige lande i verden. Skulle vi finde på at gennemføre reformer, som øger uligheden yderligere, så vil vi stadig ligge i toppen,” siger Mia Amalie Holstein.