Ny rapport om Bovaer klimafoder: Ingen samlet skade på køer – men landmænd melder om alvorlige problemer

En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at der ikke er tegn på en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen blandt danske malkekøer efter indførelsen af fodertilsætningsstoffet Bovaer i 2025.

Rapporten bygger på data fra 73 malkekvægsbesætninger og er udarbejdet på bestilling fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter meldinger fra landmænd om problemer med blandt andet sygdom og lavere produktion.

Ingen entydig negativ effekt

Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan der ikke påvises en overordnet negativ effekt af Bovaer i de analyserede data.

”Vi kan ikke se noget tydeligt samlet aftryk af Bovaer på hverken produktion, sygdom eller dødelighed i de data, vi har analyseret. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der er stor variation mellem besætningerne, og at undersøgelsen ikke nødvendigvis fanger alle de udfordringer, som mælkeproducenterne har oplevet i praksis,” siger Niels Bastian Kristensen, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

Forskerne fandt heller ikke tegn på øget forekomst af blandt andet yverbetændelse eller stofskiftelidelser i perioder med Bovaer-fodring.

Landmænd har oplevet problemer

Selvom rapporten ikke viser en samlet negativ effekt, understreger forskerne, at flere landmænd har oplevet alvorlige udfordringer i forbindelse med brugen af Bovaer.

”Vi står med en række beretninger, hvor vi må give mælkeproducenterne ret i, at det, de har oplevet, har været voldsomt. Nogle besætninger beskriver det at introducere Bovaer som at køre ind i en mur, og andre beskriver pludseligt opstående problemer i perioden med Bovaer-tildeling. Samtidig viser de samlede data ikke et entydigt negativt aftryk, og det er noget af det, der gør billedet komplekst,” siger Niels Bastian Kristensen.

Forskerne vurderer samtidig, at nogle problemer kan være underrepræsenteret i data, fordi ikke alle tilfælde nødvendigvis er registreret i systemerne.

Sæsonudsving kan spille ind

En del af forklaringen kan ifølge rapporten være, at Bovaer i mange besætninger blev taget i brug i efteråret – en periode, hvor mælkeydelsen normalt falder.

”Der er betydelige årstidsvariationer i mælkeproduktionen, og det er noget, vi har kendt til i mange år. Når mange besætninger introducerer Bovaer på samme tidspunkt i efteråret, bliver det vanskeligere bagefter at skille effekterne fra hinanden,” siger Niels Bastian Kristensen.

Ændringer i mælkeanalyser

Rapporten peger også på ændringer i flere af de analyser, der bruges til at vurdere mælkens sammensætning.

“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen.

Ifølge forskeren kan ændringer i koens fordøjelse påvirke de modeller, der anvendes til at analysere mælkens indhold.

Behov for mere forskning

Forskerne efterlyser nu mere systematiske undersøgelser for at få klarhed over forskellene mellem besætninger.

”Vi bliver nødt til at få en bedre forståelse af, hvorfor nogle besætninger ser ud til at reagere anderledes end andre. Det kræver undersøgelser, hvor man følger besætningerne tættere og mere systematisk fra starten,” siger Niels Bastian Kristensen.

Samtidig er Aarhus Universitet allerede i gang med yderligere forskning i metanreducerende fodertilsætningsstoffer, hvor resultaterne ventes i de kommende år.

Baggrund: Krav om reduktion af metan

Siden 2025 har danske mælkeproducenter med mere end 50 køer skullet reducere metanudledningen fra deres besætninger. Det kan blandt andet ske ved at tilsætte Bovaer i foderet.

Bovaer indeholder stoffet 3-nitrooxypropanol (3-NOP), som hæmmer dannelsen af metan i koens vom og dermed reducerer udledningen af drivhusgasser.