Alarm 112

Maskinforretning ramt af nyt stort tyveri – Traktor til over en halv million kørt væk i løbet af natten

En traktor til en værdi af omkring 570.000 kroner er blevet stjålet ved et indbrud hos maskinforretningen Agrotek på Lupinvej i Hobro.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 24. marts 2026

Himmerlands Politi modtog anmeldelsen i går og arbejder nu på at opklare forløbet.

Ved indbruddet blev der stjålet en traktor af typen Valtra N154. Derudover har gerningspersonerne forsøgt at stjæle en Valtra A104, men uden held.

Det er endnu uklart, hvordan tyvene har fået den store maskine med sig. Ifølge politiet er traktoren ikke blevet transporteret væk på en trailer eller lignende, men er kørt fra stedet ved egen kraft. Det kan også betyder, at den muligvis kan være gemt i lokalområdet.

Mistanke om samme fremgangsmåde

Niels Vestergaard, salgschef hos Agrotek, oplyser, at fremgangsmåden minder om et tidligere tyveri i december, hvor der også blev stjålet to traktorer.

Det fremgår dog ikke nærmere, hvordan tyveriet dengang blev udført.

Politiet søger vidner

Politiet opfordrer borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt ved Agrotek på Lupinvej natten til fredag den 20. marts eller set en traktor af typen på billedet til at kontakte dem på telefon 114.