Nyheder

Caroline Møller med fodboldopvækst i Hobro udtaget til vigtige VM-kampe

Landstræner Jakob Michelsen har taget den lokale offensivspiller med i truppen til opgørene mod Serbien og Italien i marts

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 26. februar 2026

Caroline Møller Hansen fra Hobro er igen med på det danske kvindelandshold.

Landstræner Jakob Michelsen udtog den 17. februar den 27-årige offensivspiller til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Serbien og Italien.

Danmark møder Serbien tirsdag den 3. marts i Horsens, mens det lørdag den 7. marts gælder udekampen mod Italien.

Udtagelsen sker i forbindelse med opstarten på VM-kvalifikationen og i en trup, der har været påvirket af skader.

Spilletid i Benfica fremhæves

Caroline Møller skiftede i 2025 fra Real Madrid til portugisiske SL Benfica, hvor hun har kontrakt frem til 2027.

Ifølge landstræner Jakob Michelsen har klubskiftet haft betydning for udtagelsen. Han siger, at hun har gjort det »fornuftigt« efter skiftet til Benfica, og at man derfor vil se hende i landsholdsmiljøet.

Han peger samtidig på, at hun ikke fik meget spilletid i Real Madrid, men at spiller hun stort set hver gang fra start og spiller Champions League i Benfica.

I den igangværende sæson 2025/26 står hun noteret for 11 ligakampe med 3 mål og 3 assists for Benfica pr. 26. februar 2026. Derudover har hun bidraget med scoringer i de nationale pokalturneringer.

Fodboldopvækst i Hobro

Caroline Møller begyndte at spille fodbold i Hobro IK allerede som barn i 2002.

Siden blev hun en del af talentsamarbejdet VH08 (nu FyrkatQ) mellem Hobro IK og Valsgaard IF.

Allerede som U11-spiller blev hun Jysk Pokalvinder i 2009, og i 2011 kunne hun kalde sig Jysk Mester med U13-holdet. I U15-årene kulminerede det med både Jysk Pokalmesterskab og en dansk pokaltitel.

Efter tiden i VH08 var Caroline Møller forbi Skovbakken en enkelt sæson, og tilbragte derefter et år på IMG Academy i Florida, inden seniorkarrieren for alvor tog fart.

Landshold fra ungdom til A-niveau

Caroline Møller Hansen, der er født 19. december 1998 i Hobro, har spillet på landsholdene op igennem hele DBUs ungdomssytem har fået masser af kampe for Danmarks U16-, U19- og U23-landshold.

Hun står registreret for 18 A-landskampe og 0 mål for Danmark. På U19-landsholdet markerede hun sig med 11 mål i 22 kampe.

I august 2017 blev hun for første gang udtaget til A-landsholdet til venskabskampen mod Holland, som blev aflyst, og til VM-kvalifikationskampen mod Ungarn. Hun blev dog ikke skiftet ind.

Hun fik sin officielle A-landsholdsdebut den 4. marts 2020 mod Norge ved Algarve Cup, hvor hun blev skiftet ind efter 61 minutter.

Tog et skridt tilbage

Caroline Møller har med klubskiftet til Portugal, tage et “step back« fra den spanske topliga for at få mere spilletid, og at det har hun fået i Benfica.

Den øgede spilletid og en mere stabil rolle i klubben har dermed styrket hendes position i landsholdets offensiv i en periode med skader i truppen.

Nu venter to vigtige kampe i VM-kvalifikationen – og for den tidligere Hobro-spiller kan det blive endnu en mulighed for at spille en central rolle for Danmark.