CEPOS vil droppe statsmilliarder til klimasikring: Boligejere skal selv betale

CEPOS lancerede mandag en ny reform for klimatilpasning, der går imod den politiske tendens til at finansiere kystsikring og andre klimasikringsprojekter via statskassen. Ifølge tænketanken bør staten sætte rammerne – men det er boligejere og andre, der får gavn af klimasikringen, som skal betale.

Reformen bygger på det såkaldte nytteprincip: Hvis man har gavn af en løsning, bør man også betale for den.

Klimasikring til 130 milliarder over 100 år

CEPOS vurderer, at det vil koste omkring 130 milliarder kroner over de næste 100 år at klimasikre Danmark. Det beskriver tænketanken som samfundsøkonomisk overkommeligt – men advarer samtidig mod, at staten begynder at udvælge og finansiere konkrete projekter.

– “Klimasikring er en overkommelig opgave – men kun hvis vi holder fast i, at det ikke er en opgave, der skal centraliseres omkring staten,” siger Mette Dalsgaard, økonom og underdirektør i CEPOS.

Advarer mod skæve subsidier

Ifølge CEPOS betyder statslige milliardudgifter til udvalgte kystsikringsprojekter i praksis, at skatteyderne kan komme til at betale for private boligejeres risiko.

– “Lige nu ser vi en tendens til, at politikerne åbner statskassen og betaler for udvalgte områder. Det betyder i praksis, at skatteyderne overtager regningen for private boligejeres risiko. Det er hverken rimeligt eller samfundsøkonomisk fornuftigt,” siger Mette Dalsgaard.

For borgere lokalt kan debatten få betydning for, hvem der i fremtiden skal betale for diger, højvandsmure, kystsikring og andre tiltag, hvis kommunen eller et lokalt område vil sikre sig mod oversvømmelser.

Tre principper: ansvar, rammer og forsikring

CEPOS peger på tre centrale principper i reformen.

Først og fremmest skal nytteprincippet fastholdes. Tænketanken understreger, at boligejere selv vælger, hvor de vil bo, og derfor også bør bære risikoen og investere i forebyggelse.

– “Folk bestemmer selv, hvor de vil bo. Så har de også et ansvar for at forholde sig til risikoen for oversvømmelse og investere i at forebygge. Risiko og nytte bør følges ad,” siger Mette Dalsgaard.

Derudover skal staten ifølge CEPOS fokusere på at fastsætte klare rammer, fjerne lovgivningsmæssige barrierer og stille data til rådighed, så kommuner og boligejere kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

– “Politikerne har en vigtig rolle i at skabe de rette incitamenter og sikre gennemsigtighed, så regningen ikke eskalerer fuldstændig. Men de skal ikke finansiere selve projekterne,” siger Mette Dalsgaard.

Vil afskaffe stormflodsordningen

Det tredje element i reformen er et forslag om at afskaffe den nationale stormflodsordning og i stedet integrere den i private forsikringer.

CEPOS mener, at den nuværende ordning skaber skævheder mellem kommuner, fordi borgere i mindre udsatte områder subsidierer boligejere i mere udsatte områder.

– “Analysen viser, at den nuværende stormflodsordning har store skævheder. I nogle kommuner får borgerne op til 16 gange mere i erstatning, end de betaler ind, mens andre, som København kun får omkring 7 procent tilbage. Det er skævt. Risiko og betaling bør hænge sammen,” siger Mette Dalsgaard.

“Ikke at ignorere klimaforandringerne”

CEPOS understreger samtidig, at reformen ikke er et opgør med behovet for klimatilpasning, men et forsøg på at gøre den mere effektiv og retfærdig – og undgå, at udgifterne vokser gennem skjulte subsidier.

– “Hvis staten går ind og redder for enhver pris, fjerner vi incitamentet til at forebygge og placerer regningen hos fællesskabet. Det er ikke holdbart – hverken økonomisk eller principielt,” siger Mette Dalsgaard.