Seniorfradraget har fået et kraftigt løft fra 2026: Give tusindvis af kroner ekstra i hånden – og gælder i fem år før pensionen

Seniorer kan fra 2026 se frem til et markant økonomisk løft, hvis de fortsætter på arbejdsmarkedet i årene op til pensionen. Som led i finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti er det nemlig besluttet at hæve beskæftigelsesfradraget for seniorer fra 2026 – samtidig med, at perioden for fradraget forlænges.

I dag kan seniorer få fradraget i de sidste to år før folkepensionsalderen. Fra 2026 bliver perioden udvidet til fem år. Samtidig stiger det maksimale fradrag fra 6.100 kroner til 37.000 kroner.

“Har stor betydning for seniorers økonomi”

Ifølge skatteekspert Søren Bech fra PwC kan ændringen få tydelig betydning i hverdagen for mange, der arbejder tæt på pensionsalderen.

”I det nye år hæves beskæftigelsesfradraget for seniorer markant, og samtidig forlænges perioden, hvor det er muligt at få fradraget. Det har stor betydning for seniorers økonomi og skatteforhold. Beskæftigelsesfradraget for seniorer kommer oven i det almindelige beskæftigelsesfradrag på op til 63.300 kr. i 2026,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.

Lovændringen er endnu ikke vedtaget, men det forventes ifølge oplysningerne at ske i april 2026.

Tre forskellige beskæftigelsesfradrag i 2026

For mange kan det dog være svært at regne ud, hvad ændringerne betyder i kroner og øre. Dels fordi der i 2026 findes flere former for beskæftigelsesfradrag, dels fordi de beregnes forskelligt.

I 2026 nævnes tre typer beskæftigelsesfradrag:

• Det almindelige beskæftigelsesfradrag på højst 63.300 kr.
• Beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere på højst 50.600 kr.
• Beskæftigelsesfradrag til seniorer med højst fem år til folkepensionsalderen på 37.000 kr. (træder først i kraft i løbet af 2026).

Søren Bech peger på, at indkomsten er afgørende for størrelsen af fradraget – og dermed den faktiske skattebesparelse:

”Størrelsen på beskæftigelsesfradraget og dermed skattebesparelsen afhænger af din indkomst. Det er forskellige procentsatser, der ligger til grund for de forskellige former for beskæftigelsesfradrag, og de beregnes derfor forskelligt,” siger Søren Bech og fortsætter:

”Heldigvis skal du ikke selv beregne beskæftigelsesfradraget. Det bliver automatisk beregnet på årsopgørelsen og forskudsopgørelsen ud fra den løn mv., der er indtastet.”

Eksempler: Sådan kan skattebesparelsen se ud

Hvor meget man kan spare, afhænger af lønnen – og om man kun får det almindelige fradrag, eller også kan få et ekstra fradrag som senior eller som enlig forsørger. I eksemplerne her er skattebesparelsen beregnet med 25 procent.

Kun almindeligt beskæftigelsesfradrag

En lønmodtager med en bruttoløn på 300.000 kroner får et beregnet beskæftigelsesfradrag på 38.250 kroner, hvilket svarer til en skattebesparelse på cirka 9.600 kroner. Ved 500.000 kroner i bruttoløn når fradraget op på maksimum 63.300 kroner, og skattebesparelsen er cirka 15.800 kroner.

Almindeligt fradrag + seniorfradrag

En lønmodtager, der både får det almindelige beskæftigelsesfradrag og et ekstra fradrag som senior, kan i eksemplet med 300.000 kroner i bruttoløn få et beregnet beskæftigelsesfradrag på 63.750 kroner og en skattebesparelse på cirka 15.900 kroner. Ved 500.000 kroner i bruttoløn er det beregnede fradrag 100.300 kroner, og skattebesparelsen cirka 25.100 kroner.

Almindeligt fradrag + fradrag til enlig forsørger

En lønmodtager, der både får det almindelige beskæftigelsesfradrag og et ekstra fradrag som enlig forsørger, kan ved 300.000 kroner i bruttoløn få et beregnet beskæftigelsesfradrag på 72.750 kroner og en skattebesparelse på cirka 18.200 kroner. Ved 500.000 kroner i bruttoløn er fradraget beregnet til 113.900 kroner, og skattebesparelsen cirka 28.400 kroner.