Ny kvælstofaftale vækker bekymring i landbruget: “Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer”

En ny politisk aftale om en model for kvælstofregulering er onsdag den 3. december 2025 præsenteret på Christiansborg. Aftalen møder nu skarp kritik fra både Landbrug & Fødevarer (L&F) og landboforeningen Agillix, som frygter, at den vil stramme vilkårene for landmænd og fødevarevirksomheder.

Ifølge kritikerne skærper aftalen restriktionerne ud over det, der blev forudsat i den oprindelige grønne trepartsaftale fra juni 2024, og den kan få konsekvenser for landmænd allerede fra næste år.

“Et meget hårdt slag mod erhvervet”

Formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, siger, at organisationen ser på aftalen med stor alvor:

“-L&F ser med dyb bekymring på aftalen. Den model, som politikerne nu har valgt, er en model, der rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt. Det er endnu en politisk aftale, der betyder langt hårdere restriktioner, end der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som L&F indgik. Tilmed også hårdere end i den politiske aftale, som politikerne vedtog i november 2024. Det er unødvendigt og uforståeligt,” siger han.

I aftalen indgår et nyt retentionskort, som ifølge teksten er modelberegnet og vurderet som meget usikkert af eksperter. Det er et af de punkter, der ifølge L&F skaber stor bekymring.

“-Som vi har sagt mange gange, havde vi hellere set, at man indførte en ren VISA-model, og dermed undgik at skulle bruge meget usikre data i reguleringen. Jeg anerkender, at ansvarlige kræfter i regeringen og ansvarlige kræfter i forligskredsen har trukket i den rigtige retning. Det vil jeg gerne kvittere for. Men aftalen er fortsat et meget hårdt slag mod erhvervet,” siger Søren Søndergaard.

Hybridmodel i særligt udfordrede kystoplande

Aftalen bygger ifølge teksten på en hybridmodel: 75 procent VISA-model og 25 procent FLAD-model i kystoplande, der er udpeget som særligt udfordrede. I øvrige kystoplande baseres kvoterne på en ren VISA-model.

Søren Søndergaard peger samtidig på, at nogle politiske forslag under forhandlingerne kunne have ramt endnu hårdere:

“-Selvom vi ikke har været en del af forhandlingerne, så har vi naturligvis fulgt dem tæt og været aktive i forhold til at varetage vores medlemmers interesser. Undervejs i det forløb har vi hørt om politiske ideer, der ville have været direkte katastrofale for dansk landbrug. Eksempelvis tanker om at indføre en flad model over alt i Danmark med braklægning af enorme områder af vores bedste landbrugsjord. Det ville have fjernet endnu mere råvaregrundlag fra virksomhederne og ødelægge konkurrenceevnen,” fastslår Søren Søndergaard.

Forligskredsen bag aftalen består ifølge teksten af Radikale Venstre, SF, Konservative, Liberal Alliance samt regeringen.

Formanden retter også kritik mod, at reguleringstrykket ifølge ham i praksis kan blive fordelt efter de usikre, modelberegnede retentionskort:

“-Til trods for meget klare advarsler fra et samlet erhverv og en række andre erhvervsorganisationer, samt et meget klart ønske om ikke at fordele reguleringstryk efter de usikre modelberegnede retentionskort må vi konstatere, at nogle politiske partier i forhandlingslokalet har haft et selvstændigt ønske om at stække landbruget og fødevareproduktionens udvikling. Det er helt uforståeligt. Landdistrikterne skal ikke straffes, men understøttes. Fødevareforsyningssikkerheden skal ikke undergraves, men styrkes, siger formanden.”

Lokalt: Kvæglandbrug ved Stenild frygter for fremtiden

I en pressemeddelelse fra Agillix lyder bekymringen, at aftalen vil ramme medlemmer i landboforeningen og presse fødevareproduktionen. Formand Carl Chr. Pedersen siger:

“- I Agillix er vi dybt bekymrede over den aftale, man har vedtaget. Den lægger endnu hårdere restriktioner på landmændene i en tid, hvor fødevareforsyningen i forvejen er under stort pres, siger han.”

Agillix peger på, at nogle landmænd kan blive ramt særligt hårdt. I pressemeddelelsen nævnes Andreas Vestergaard og Ditte Hammershøj, der driver et kvæglandbrug nær Stenild i Himmerland. Andreas Vestergaard fortæller:

“- Vi har investeret i grønne løsninger og nye staldanlæg og gjort alt, hvad vi kan for at flytte vores landbrug i en bæredygtig retning. Nu ved vi ikke, hvad fremtiden bringer,” siger Andreas Vestergaard.

Kritik af “usikre retentionskort”

Agillix fremhæver, at aftalen lægger op til store reduktioner i flere vandoplande, og at usikre retentionskort kan blive brugt til at regulere kvælstof helt ned på markniveau. Carl Chr. Pedersen siger:

“- Aftalen vil få store konsekvenser for de landmænd, der ifølge modelberegningerne ligger i et område med lavretentionsjord. Problemet er, at kortene er usikre, og at beregningsmodellerne er fejlbehæftede. Vandmiljøet vil ikke få det bedre af, at man går efter nogle specifikke landmænd i stedet for at lade landmændene bære byrden i fællesskab. Og alligevel skærper forligskredsen kravene til vores fødevareproducenter,” siger Carl Chr. Pedersen.

Pressemeddelelsen fremhæver, at aftalen blandt andet kan presse landbrug i det sydlige Himmerland, hvor høje reduktionskrav og brug af reduktionskort ifølge Agillix kan true eksistensgrundlaget for flere.

Næstformand i Agillix Torben Farum advarer om, at udviklingen kan forstærke tendensen mod færre, men større bedrifter:

“- Det ligner, at nogle partier går efter at få minde landbrug i Danmark. Det er langt fra aftalens grundidé om at sikre en stærk og robust fødevareproduktion i hele landet. Denne aftale vil skubbe til den udvikling vi har set gennem mange år, hvor der bliver flere store og færre mindre landbrug. Og det vil svække livet i vores landdistrikter yderligere,” siger næstformand i Agillix Torben Farum.

Tidspres: Effekt allerede fra 2026

Både L&F og Agillix peger på, at det er besluttet at lade den nye regulering få reel effekt fra 2026 – selv om trepartsaftalen fra juni 2024 ifølge teksten lagde op til start i 2027.

Søren Søndergaard beskriver det sådan:

“-Aftalen betyder, at nogle landmænd i fremtiden får for mange kvælstofkvoter og flere får alt for få. For den enkelte landmand bliver det som at trække sine produktionsvilkår i en tombola, uden mulighed for at klage hvis udledningskvoten er en ”nitte”, som tvinger en til at opgive sin produktion. Værre bliver det hele af, at det er besluttet at lade den nye og meget byrdefulde regulering få reel effekt på markerne allerede fra 2026, hvor landmændene efter høst skal så afgrøder, der lever op til de nye krav. Det sker til trods for, at det i trepartsaftalen fra juni 2024 blev aftalt, at den nye regulering først starter i 2027. Det er helt urimelige vilkår og grundlæggende uanstændigt at der her i december måned 2025 laves så markante ændringer i et helt erhvervs rammevilkår med ekstremt kort varsel.”

Agillix mener også, at tidspresset øges unødigt, fordi mange allerede har markplaner for det kommende år. Carl Chr. Pedersen siger:

“- Man kaster landmændene ind i et uoverskueligt bureaukrati. Vi er i forvejen underlagt et stort tidspres og opgavepres i forhold til at gennemføre den arealomlægning, som er vedtaget i den grønne trepart. Det er de lokale løsninger, som skal føre os frem mod målet, ikke forhastet regulering fra Christiansborg og embedsværkets skriveborde,” siger han.

Kompensation og jordpriser: “Alt for kompliceret og usikker”

Et centralt punkt for L&F er, at kompensation bliver afgørende – men at den ifølge Søren Søndergaard endnu er uafklaret og usikker. Han siger:

“-Derfor er kompensationen afgørende for, at vi som landmænd kan komme videre, fortsætte vores produktion og samtidig få en anerkendelse af, at den opgave, som samfundet stiller til os, er enorm. Aftalens del om kompensation er i vores optik blevet alt for kompliceret og usikker. Det er især kritisk, at satserne ikke er på plads endnu. Her afventer vi beregninger fra Københavns Universitet, og det skal der slås slå søm i meget hurtigt,” siger Søren Søndergaard.

Han henviser desuden til, at trepartsaftalen lagde vægt på stabile jordpriser og på, at bedrifter skal kunne komme igennem en midlertidigt hård regulering:

“-Det ligger helt klart i den oprindelige grønne trepartsaftale, at arealomlægningen skal ske med blik for at holde jordpriserne i ro. Kompensationen skal sikre, at bedrifter kan overleve den midlertidigt hårde regulering og komme godt ud på den anden side, når netop arealomlægningen fra de lokale grønne treparter realiseres. Derfor bliver vi dybt frustrerede over, at vi igen i Danmark regulerer landbruget ekstra hårdt, tager unødigt meget råvaregrundlag ud samt gør det vanskeligere at producere fødevarer – særligt i en tid, hvor der er efterspørgsel efter stabil fødevareproduktion i Europa og diskussioner om høje fødevarepriser,” siger Søren Søndergaard.

Også lyspunkter: Brakkravet udfases fra 2027

Selv om kritikken fylder, peger L&F på et positivt element: kravet om fire procent brak udfases fra 2027. Søren Søndergaard siger:

“-Vi finder stor glæde i, at kravet om fire procent brak nu forsvinder. At vi som det eneste EU-land skulle rammes i så mange år af det krav er meningsløst. Så det er en sejr for os og den sunde fornuft,” siger Søren Søndergaard.

Teksten fremhæver også, at det bliver muligt at handle kvælstofkvoter internt i et vandopland. Men formanden forventer, at det kan tage tid, før markedet fungerer i praksis:

“-Det øger fleksibiliteten, men jeg tror det kommer til at tage tid, inden markedet for udledningskvoter overhovedet kommer til at fungere,” siger Søren Søndergaard.

Trepartsaftalen som “værktøjskasse” – men sammenhængen kritiseres

L&F fremhæver, at trepartsaftalen på sigt kan være vejen til at undgå den målrettede regulering, hvis arealomlægning og kollektive virkemidler gennemføres tilstrækkeligt. Søren Søndergaard siger:

“-For på en dag som i dag, står det tydeligere end nogensinde, at trepartsaftalen er vores værktøjskasse til at undgå den nye, hårde regulering på sigt. Med fuld fokus på trepartens mål og ambitioner om arealomlægning og kollektive virkemidler i en række områder, kan vi minimere eller på sigt helt fjerne behovet for, at dagens aftale overhovedet skal i brug.”

Samtidig peger L&F på, at den nye regulering og de lokale treparters arbejde ifølge organisationen ikke spiller godt nok sammen. Søren Søndergaard siger:

“-Man kan desværre se elementer, hvor den nye regulering modarbejder de lokale arealomlægningsplaner, som vores og Danmarks Naturfredningsforenings lokale repræsentanter har lavet sammen med kommunerne. Det sker, fordi treparterne har fokus på at løse flere ting på en gang og tænker i lokale helheder, mens den nye regulering alene ser på kvælstof. Det er et eksempel på, at man fra centralt hold underminerer den lokale planlægning.”