Flere unge finder vej til fritidsjob i ældreplejen og daginstitutioner

Et stigende antal unge i lokalområdet og resten af landet får nu deres første erfaringer fra ældreplejen og daginstitutionerne gennem den såkaldte spireordning. Nye tal fra Kommunernes Landsforening viser en markant vækst: Fra 885 unge i januar 2024 til hele 1.574 i juli 2025.

En tidlig introduktion til velfærdsfagene

Spireordningen giver 14-17-årige mulighed for at prøve kræfter med et fritidsjob på et plejecenter eller i en daginstitution. Her består arbejdet i at skabe aktiviteter og socialt nærvær for beboere og børn.

I daginstitutionerne hjælper spirerne blandt andet med legeaktiviteter og højtlæsning, mens de i ældreplejen bidrager til hverdagen med gåture, spil og små praktiske opgaver som at dække bord eller lægge vasketøj sammen.

Omkring 85 procent af spireansættelserne ligger på ældreområdet, mens resten er i daginstitutionerne.

Politisk opbakning og nye aftaler

Spireordningen har fået stærk vind i sejlene siden en politisk aftale i januar 2024 mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Aftalen afsatte 4,5 millioner kroner til weekendworkshops på SOSU-skolerne, som skal give de unge faglig indsigt i sundhedsfagene.

Samtidig gjorde en overenskomstaftale mellem FOA og Kommunernes Landsforening det fra 2024 muligt også at ansætte spirer på det pædagogiske 0-6-årsområde.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye hilser udviklingen velkommen:
”Det er meget positivt, at et stigende antal unge får et arbejde på et plejehjem eller en børnehave. Jeg ved godt, at nogle er skeptiske over for, at skolebørn ansættes. Men jeg er stor tilhænger af fritidsjob, og det burde være lige så naturligt at ansætte unge på offentlige arbejdspladser, som på private. Der er meget, man kan lære på en arbejdsplads, som man ikke kan lære i skolen,” siger han.

Unge gør en forskel – og får erfaring

Fra kommunernes side opleves ordningen som en gevinst for både unge og arbejdspladser.

Sofia Osmani, fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, udtrykker stor tilfredshed med udviklingen:
“Det er virkelig positivt, at så mange unge har lyst til at tage et fritidsjob på vores plejehjem og i daginstitutionerne. De unge får mulighed for at gøre en konkret forskel for vores ældre medborgere og for børnene, samtidig med at de får værdifuld erhvervserfaring og et indblik i, hvad det vil sige at være en del af en arbejdsplads. Vi ser et stort potentiale i, at spireansættelserne kan være med til at vække de unges interesse for at tage en uddannelse inden for velfærdsfagene.”

Workshops og faglig indsigt

Efter aftalen i 2024 har SOSU-skolerne afholdt både weekendworkshops og aftenkurser for spirerne, og én skole har udviklet et virtuelt kursusforløb. Kurserne skal give de unge en faglig forståelse af sundhedsfagene og understøtte deres arbejde i spirestillingerne.

I 2025 er der afsat 0,4 millioner kroner til en evaluering af spireordningens potentiale i forhold til rekruttering til SOSU-uddannelserne. Evalueringen skal også beskrive bedste praksis, som andre kommuner kan lade sig inspirere af.

Derudover modtager SOSU-skolernes ambassadørkorps Ung i Velfærd én million kroner årligt fra 2024. Ambassadørerne besøger folkeskoler for at fortælle om uddannelserne, fagene og karrieremulighederne — en indsats, der skal styrke kendskabet til velfærdsuddannelserne blandt unge.

Mentorordninger og ens vilkår

Flere kommuner har oprettet mentorordninger, så hver spire får tilknyttet en fast mentor under forløbet. Spireordningen fik sin egen overenskomst i 2021, og fra 2024 blev den som forsøgsordning udvidet til også at gælde det pædagogiske område frem til marts 2026. Overenskomsten sikrer ens vilkår på tværs af kommunerne.

Robusthedskommissionen har tidligere peget på både spireordningen og projekt Ung i Velfærd som gode eksempler på indsatser, der kan styrke rekrutteringen til sundhedsuddannelserne.