Job

Rebild Kommune søger: Daglig leder til Hjemmepleje Øst

Daglig leder til Hjemmepleje Øst

Redaktion
Af Redaktion 10. februar 2022

JOBANNONCE

Har du lyst til at være leder i en mindre kommune, hvor der er plads til alle, både som medarbejdere og borgere, og hvor der ikke er langt fra ord til handling? Så er der nu mulighed for at blive en del af ledelsesteamet i hjemmeplejen.

Om os og stillingen
Som daglig leder i hjemmeplejen Øst bliver du en del af et ledelsesteam, der består af tre daglige ledere i henholdsvis Vest, Syd og Øst. De daglige ledere referer til centerchefen i Center Pleje og Omsorg. Sammen udgør I ledelsesteamet, der leverer pleje og praktisk hjælp til ca. 900 borgere, herunder ca. 280 borgere i Hjemmeplejen Øst.

Hjemmeplejen Øst dækker områderne, Skørping, Bælum og Terndrup.

Vi er en hjemmepleje i en spændende udvikling. Vi sætter en ære i at levere pleje og praktisk hjælp af høj kvalitet til vores borgere. For at det kan lykkedes, har vi fokus på kerneopgaven og en god trivsel hos vores medarbejdere. Vi arbejder kontinuerligt med at skabe gode rammer for udførelsen af kerneopgaven og medarbejdernes trivsel.

Vi søger en daglig leder, der kan gå foran og skabe et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel er i højsæde, og hvor medarbejderne får deres kompetencer i spil mod kerneopgaven. Og samtidig evner du en god styring af den daglige drift.

Til at hjælpe dig med at lykkedes og få succes i jobbet, får du hjælp fra 2 dygtige planlæggere, en fælles kvalitets- og uddannelseskonsulent i hjemmeplejen og ikke mindst 45 dygtige medarbejdere ligesom dine ledelseskollegaer står klar til at understøtte dig. I Rebild Kommune har vi også en dygtig fælles stab med brede kompetencer, der understøtter alle i hverdagen.

Du bliver en del af en velfungerende organisation Center for Pleje og Omsorg med en høj faglighed samt et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og understøtter hinanden.

Som daglig leder får du ansvaret for
-daglig personaleledelse i hjemmeplejen Øst
-faglig og økonomiske styring
-at diktere en ensartet kvalitet i kerneopgaven jf. gældende kvalitetsstandarder
-den faglige udvikling og kompetenceudvikling af medarbejdergruppen
-den bedst mulige udførelse af den daglige drift, herunder optimal anvendelse af medarbejderressourcerne
-at sikre en effektiv drift og styring af økonomien
-rekruttering og fastholdelse.

Måske kommer du fra det offentlige med en faglig baggrund som fx social og sundhedsassistent, sygeplejerske eller tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse.

Du har erfaring som leder og måske har du allerede en lederuddannelse ellers kan du regne med, at vi hele tiden har fokus på din kompetenceudvikling også på det område.

Du ser muligheder frem for begrænsninger og leder med en naturlig autoritet.

Du vægter dialogen og samarbejde højt, men har også gennemslagskraft, når situationen kræver det. Det er vigtigt, at din arbejdsmetode er struktureret, og at du bevarer det kølige overblik, når hverdagen er travl.

Du går foran og er dine medarbejderes ryg.

Sidst men ikke mindst drives du af glæde og et godt humør, og har hjertet på rette sted og er respektfuld overfor dine medmennesker.

Løn efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Der er mulighed for individuel forhandling.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Centerchef for Pleje og Omsorg, Birgitta Sloth Christiansen, hvis du har spørgsmål til stillingen på mobil 30 10 57 20 eller mail bsch@rebild.dk

Ansøgning og det praktiske
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 14. februar 2022.
Ansøgningen sendes via kommunens hjemmeside.

Første samtale afholdes den 16. februar 2022 og anden samtale den 18. februar 2022.

I rekrutteringsforløbet indgår en Garuda kompetenceprofil og en mindre opgave i anden samtalerunde.

Tiltrædelse senest den 1. april 2022.