Nørager og omegn
Rebild fortjener sin egen netavis I Nu kommer Rebildidag.dk
Rebild fortjener sin egen netavis I Nu kommer Rebildidag.dk
Af Klaus Hansen
Rebild kommune stormer frem på mange parametre, som fx øget bosætning, naturoplevelser og et voksende erhvervsliv.
Rebildidag.dk bliver områdets nye netavis, der vil samle Rebild områdets mange positive historier fra erhvervslivet, foreninger, lokalpolitik og den generelle nyhedsformidling af aktuelle emner og sager. Et upolitisk medie med plads og mulighed for debat, meningsudveksling og for at holde sig ajour, på hvad der sker i området.
På Rebildidag.dk finder du nyheder fra Støvring, Skørping, Nørager, Terndrup, Rold Skov – kort sagt fra hele Rebild kommune og nabobyerne lige på den anden side af kommunegrænsen.
Bag Rebildidag.dk står virksomheden Klone, der har adresse i Arden på sydsiden af Rold Skov. Klone beskæftiger pr. 1. april 2021 4 medarbejdere.
Rebildidag.dk bliver dermed endnu et lokalt medie i virksomheden, der bl.a. også står bag fjordavisen.nu, som dækker nabokommunen Mariagerfjord.
Gode erfaringer med at nyhedsdække en kommune
På Fjordavisen.nu har der gennem årene været en sektion med Rebild og omegn, men med et stærkt stigende tryk af annoncer og daglige nyheder er tiden kommet til at lave en selvstændig netavis alene med fokus på Rebild kommune.
Rebildidag.dk går officielt online den 6.april 2021.
Kontakt til Rebildidag.dk kan ske til mail: redaktion@rebildidag.dk eller på Tlf: 40 37 23 75
Læs også: