Af Klaus Hansen
Tips til brug af en regnmåler i haven
En regnmåler er et nyttigt redskab at have i sin have og nok det som er kendt af flest. Med den kan du følge med i nedbørsmængden i haven og på den måde spare vand eller vide at nu er det tid til vandslangen skal frem.
I dag kan man få mange forskellige typer af regnmålere; de helt klassiske, hvor du skal måle manuelt eller en digital. Den sidste kan gemme data, så du ikke skal huske på, hvor meget regn der er faldet de sidste dage, det klarer regnmåleren for dig.
Uanset hvilken model du vælger er der dog et par gode tips til, hvordan du får mest muligt ud af din regnmåler:
Sæt ikke din regnmåler under et træ; Her får du ikke det rigtige billede af nedbøren, fordi der vil falde mindre regn.
Regnmåleren må ikke stå for frit: Stiller du din regnmåler for frit risikere du at vinden kaster regnen forbi måleren og ikke giver den rigtige måling.
Stil regnmåleren ca i 1 meters højde; Hvis du sætter regnmåleren for tæt på jorden, risikerer du at regnen kan plaske fra jorden op i bægeret.
Stil regnmåleren på et fladt terræn: For at få en præcis måling skal toppen af regnmålerens målebæger været helt vandret med jorden.
En gang imellem kan det være en fordel at gå ind og se de officielle målinger af regnvandet i dit område. På den måde kan du sikre at din regnvandsmåler måler de rigtige mængder. Der kan selvfølgelig være små lokale forskelle, men hvis din regnvandsmåler har målt 6 mm cm regn de sidste 7 dage og de officielle målinger siger der er faldet 50 mm, så er det måske en god ide at kontrolleren om måleren er sat korrekt op.
Hvis du følger de enkelte tips til brug af en regnmåler og til opsætningen af den, vil du uden tvivl få stor glæde af den.
Læs også: