Job
Rebild Kommune søger: Podere til COVID-19 opsporing med KVIK-tests
Podere til COVID-19 opsporing med KVIK-tests
JOBANNONCE
Rebild Kommune søger løbende nye podere til COVID-19 opsporing med KVIK-tests.
Har du mod på at være en del af et spændende arbejde, i forsøget på at opspore COVID-19?
Har du mulighed for at smide alt hvad du har i hænderne og starte med kort varsel, så er det dig vi søger.
Din baggrund
Vi søger som udgangspunkt podere der har erfaring med at arbejde i sundhedssektoren eller erfaring med lignende opgaver. Vigtigst af alt er dog at du har mod på at lære nyt.
Det er endvidere vigtigt at du kan overholde og følge de faglige retningslinjer, procedurer bl.a. for god hygiejne og tavshedspligt, og at du til alle tider følger disse.
Vi søger podere der er rolige, der er god til at skabe tryghed omkring sig, har et smil på læben, er grundig, fleksibel og serviceminded. Desuden forventer vi, at du efter grundig oplæring selvstændigt kan foretage podninger, og at du kan anvende IT-systemer på brugerniveau. Det er et krav, at du har kørekort.
Opgaven
Du skal som poder foretage COVID-19 tests på vores skoler i Rebild Kommune. Vi tester elever fra 5.- 9. klasse samt skolens personale. Der er indrettet teststationer på den enkelte skole og opgaven er organiseret således, at I vil køre ud i teams med 3 podere til hvert test sted.
Du vil blive grundig oplært af sygeplejersker og du vil løbende modtage vejledning i at foretage tests og opfølgning på hygiejne.
Ansøgningsfrist
1. juni men send en ansøgning så hurtigt som muligt da vi løbende ansætter.
Yderligere oplysninger
Arbejdstiden er 30 timer ugentligt, mandag-torsdag fra kl 7.00-14.30 – Man møder dagligt ind på Mølledamsvej 5, 9530 Støvring.
Der udleveres arbejdsbeklædning.
Vi søger løbende nye podere og tilkaldevikarer, stillingerne vil være i en tidsbegrænset periode fra midt april 2021 til omkring 30. juni 2021.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen så kontakt funktionsleder Janne Møller, telefon 99 88 92 14 eller sygeplejefaglig koordinator Trine Axelsen, telefon 99 88 91 74.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Læs også: