Job

Rebild Kommune søger: To udviklingskonsulenter

To udviklingskonsulenter

Redaktion
Af Redaktion 17. maj 2021

JOBANNONCE

Vi søger 2 udviklingskonsulenter til Center Familie og Handicap (CFH) og Center Børn og Unge (CBU) i Rebild Kommune. Én udviklingskonsulent i en stilling på tværs af CBU / CFH, som er en fast stilling. Desuden én udviklingskonsulent til et barselsvikariat i CBU.

Center Familie og Handicap er et fagcenter, som arbejder med at hjælpe de udsatte børn og unge samt handicappede voksne. Desuden har centret ansvaret for boform, en døgninstitution for børn og unge, et ungetilbud og socialpsykiatri.

Center Børn og Unge er et fagcenter, der løser opgaver indenfor dagtilbudsområdet og skoleområdet. Herudover hører også SSP (Samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi) og PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning).

Udviklingskonsulent på tværs af CBU / CFH
Udviklingskonsulenten vil skulle indgå i begge fagcentre. På CFH’s område vil det hovedsageligt være opgaver på voksenområdet, hvor fokus bl.a. vil være på økonomiske handleplaner, ledelsesinformation, sekretariatsbistand til styregruppe omkring socialpsykiatri og projektledelse af forskellige andre projekter. Desuden vil der være opgaver i forhold til administrativ støtte og udvikling på hele voksenhandicapområdet. Det er vigtigt, at du selv er opsøgende på opgaver og problematikker på området.

I Center Børn og Unge vil det være forskellige opgaver i forhold til skole- og dagtilbudsområdet samt specialområdet, som fordeles løbende mellem konsulenterne i CBU.

Barselsvikariat i CBU
Udviklingskonsulenten vil skulle indgå i teamets mange forskellige opgaver på skole- og dagtilbudsområdet. Rebild Kommune står overfor en spændende proces på dagtilbudsområdet, hvor dagtilbuddene fra 1. juni er sat fri efter indgåelse af velfærdsaftalen. På skoleområdet arbejdes der med forskellige projekter og indsatser under hovedoverskrifterne Spændende og motiverende skoledag og Udviklende fællesskaber.

Dine primære arbejdsopgaver – gældende for begge stillinger
Du bliver tilknyttet et mindre konsulentteam, som altid er villige til at hjælpe og guide dig i opgaveløsningen. Arbejdsopgaverne vil være mangeartede og vekslende med forskellige typer af drifts- og udviklingsopgaver, herunder projekter i nært samarbejde med ledere og medarbejdere i de forskellige fagcentre.

Arbejdsopgaver:
-Sagsfremstillinger til det politiske niveau
-Tovholder og koordinerende arbejde
-Sparring med ledere
-Behandling og videreformidling af data og statistik
-Projektledelse
-Udarbejde og implementere sagsgange og administrationsgrundlag både internt og på tværs
-Varetagelse af sekretærfunktionen i forskellige fora
-Økonomi
-Diverse administrative- og ad hoc opgaver.

Vi forventer, at du:
-har relevant videregående uddannelse
-er analytisk og metodisk stærk
-arbejder systematisk og struktureret
-er skarp og præcis i din kommunikation – både skriftligt og mundtligt
-har flair for statistik og databehandling
-er i stand til at handle praktisk, hurtigt og konstruktivt i opgaveløsningen
-har en god forståelse for økonomi og det kommunale budget
-har erfaring med og kan bidrage til at understøtte tværfaglige processer og samarbejde
-har god procesforståelse og kan anvende denne til at opnå resultater
-er god til at etablere tillidsfulde relationer med mange forskellige mennesker på alle niveauer
-har gå-på-mod og handlekraft
-er fleksibel og kan arbejde under pres, når der er behov for det
-god til at have flere bolde i luften på samme tid – og formå at gribe dem
-erfaring inden for fagområdet er en fordel, men ikke en nødvendighed.

Du kan forvente:
et -spændende job med mulighed for faglig udvikling
-indgå i et konsulentteam fyldt med humor og hjælpsomhed
-fleksible arbejdsvilkår
-ansættelse efter relevant overenskomst.

Dit primære ansættelsessted vil være i administrationsbygningen i Terndrup, men der må påregnes kørsel til samarbejdspartnere indimellem.

Ansøgningsfrist:
Den 19. maj 2021 – husk at angive om du er interesseret i begge stillinger eller hvilken af stillingerne du søger.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt og senest 1. juli 2021

Ansættelsessamtaler:
Afholdes den 27. maj 2021

Lyst til at høre mere om jobbet, så kontakt:
Sekretariatsleder Helle Grynderup, telefon 99 88 77 92.