Nørager og omegn
Ravnkilde holder Open by Night
Ravnkilde holder Open by Night
Af Lone K. Hansen
Ravnkilde Støtteforening har fredag den 11. juni fra kl 15.00-22.00 arrangeret Open By Night på Ravnkilde stadion.
Fra kl. 15.00-18.00 vil der være bagagerumssalg på parkeringspladsen – find hvad I har i gemmerne og få solgt lidt ud ad det hele. P
Parkeringspladsen lukkes af og må udelukkende bruges til salgsstande.
Min Købmand i Ravnkilde vil være på parkeringspladsen med sin stand – fuld af gode tilbud.
Husk at holde afstand mellem boderne og tag hensyn til de gængse retningslinjer for Corona.
Kl. 16.00-18.00 er der Krolf-turnering – tilmelding på forhånd er påkrævet af hensyn til planlægning. Tilmelding skal ske til Kurt Degn på tlf nr.: 30327989. Alle er velkommen til at være med.
Kl. 18.30 spilles der serie 5 fodboldkamp – mød op og hep på hjemmeholdet.
Tag jeres egne tæpper/stole med til picnic – da der i tidsrummet kl. 15.00-21.30 kan købes mad i kantinen. Salg foregår igennem vinduet til køkkenet.
Derudover er baren selvfølgelig også åben fra kl. 15.00-22.00, hvor der bliver solgt fra døren i klubhuset længst mod fodboldbanen.
Det anbefales at alle, så vidt muligt, betaler med mobilpay, så der kan tages hensyn til Corona.
Der vil også være Amerikansk lotteri med mange lækre sponsorpræmier. Lodsedler kan købes i baren.
Til børnene vil der være opsat hoppeborg – brug af hoppeborgen er på eget ansvar.
Toiletfaciliteter i Klubhuset må bruges – men yderligere brug af Klubhuset denne dag er ikke tilladt.
Der er ikke krav om Coronapas – men det anbefales at alle tager hensyn og dermed holder afstand, spritter hænder og bliver hjemme, såfremt man har symptomer på Corona.
Støtteforeningen håber på sommervejr og skulle der være spørgsmål til arrangementet – er man meget velkommen til at kontakte dem.
Læs også: