Politik
Niels Peter Giliamsen stiller op til KV21 på Den Sociale Fællesliste
Niels Peter Giliamsen stiller op til KV21 på Den Sociale Fællesliste
Af Lone K. Hansen
Selv om sommerferien nærmer sig med hastige skridt, er Allan Busk og Lars Hørsman ikke færdige med at styrke deres hold til det kommende kommunalvalg.
Her vil den 8. kandidat på Den Sociale Fællesliste præsentere sig selv:
Mit navn er Niels Peter Giliamsen.
Jeg er 50 år gammel og bor i Terndrup med min kone Charlotte og vores 10 årige søn Victor som har muskelsvind. Jeg er også bonus far til vores 3 voksne børn. Til dagligt arbejder jeg som skadedyrsbekæmper i Mortalin i Rebild Kommune. Derudover er jeg deltidsbrandmand på Stationen i Terndrup samt bedemandsassistent hos Begravelse Danmark i Aalborg. Jeg har tidligere været offentligt ansat på Aalborg Sygehus som Portør igennem mange år.
Med min brede erhvervserfaring samt store erfaring i samarbejdet med kommunen omkring min søn og hans sygdom, har jeg valgt at stille mit kandidatur til rådighed til det kommende kommunalvalg i Rebild her i 2021 på Den Sociale Fællesliste. Politik har altid haft min interesse helt fra barnsben, og min far sad i byrådet i Aalborg i mange år.
En stemme på mig er en stemme på:
– Bedre Arbejdsmiljø i Rebild Kommune. Respekt for vores ansatte.
– Væk fra billigst egnet, til bedst egnet, når vi som kommune skal have løst opgaverne.
– Du skal som borger ikke kæmpe, men naturligt have den hjælp du behøver.
– Gode vilkår og høj omsorg for vores ældre i deres nærområde, og ikke centralisering af vores ældrepleje og ældrecentre.
– Bedre ressourcer til vores skoler. En god og rummelig skole, der ikke har overfyldte klasser, og som kan inkludere de børn og unge, der har brug for en ekstra støttende hånd i ryggen.
– Bedre trafiksikkerhed for cyklister og skolebørn i hele kommunen.
– Vi skal udvide med byggegrunde i hele kommunen. Terndrup ligger godt for det nye sygehus, og det bliver ikke flyttet i løbet af natten.
En stemme på mig er en stemme på kampen for bedre velfærd, også for dem der ikke selv kan kæmpe.
-Vi håber, at I vil tage rigtigt godt imod Niels Peter, som vi er sikre på, vil være en stærk stemme for Den Sociale Fællesliste., siger Busk og Hørsman.
Læs også: