Af Klaus Hansen
Udvalget for Teknik og Miljø i Rebild kommune holder ordinært møde den 29. september, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Forslag til lokalplan nr 344 for boligformål og offentlige formål ved Rafns Alle, Støvring.
På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at igangsætte planlægning for arealet ved Rafns Alle 3 i Støvring, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 344. Der skal tages stilling til om planforslaget skal sendes i offentlig høring.
Beskrivelse af lokalplanforslag
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for daginstitution eller boligformål i form af tæt-lav eller åben-lav bebyggelse. Et mindre areal på maks. 100 m2 af bruttoetagearealet må anvendes til offentlig administration.
Lokalplanområdet er ca. 0,29 ha stort, og ligger i Støvring og omfatter Rafns Alle 3.
I 2016 blev der lavet et udkast til lokalplan for at anvende ejendommen til hjemmeplejen. På mødet den 09.11.2016 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at forkaste lokalplanen, fordi det medførte øget trafikal aktivitet i boligområdet. Økonomiudvalget godkendte Teknik- og Miljøudvalgets indstilling den 16.11.2016.
I den nye lokalplan reguleres det bl.a. hvor mange m2 af bruttoetagearealet, som der må anvendes til offentlig administration. Dette er med til at begrænse påvirkningen af kvarteret. Rafns Alle er en smal vej, hvorved at parkering på vejen så vidt muligt skal undgås. I planlægningen har der været et særligt fokus på reguleringen af antallet af parkeringspladser for at sikre et passende antal i forhold til anvendelserne.
I planen sikres det at der anlægges et privat opholdsareal i et areal svarende til mindst 100% af bruttoetagearealet. Denne bestemmelse sikrer, at der er et privat opholdsareal og at det er tilpasset i forhold til hvor meget bebyggelse der er.
Kommuneplan
Lokalplanområdet er i forslaget til kommuneplan 2021 udlagt til offentlige formål og boligområde. Lokalplanen forudsætter derfor vedtagelsen af Kommuneplan 2021 før lokalplanen kan vedtages.
Miljøvurdering
Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 344 sendes i offentlig høring i 4 uger
Læs også: