Rebild og omegn

Samskabelses projektet på Solvangen i Støvring

Sagsfremstilling

Redaktion
Af Redaktion 29. september 2021

Af Klaus Hansen

Udvalget for Teknik og Miljø i Rebild kommune holder ordinært møde den 29. september, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Samskabelses projektet på Solvangen i Støvring

Arbejdsgruppen som arbejder med samskabelsesprojektet ved Solvangen i Støvring har afholdt borgerinddragelse og har efterfølgende indsendt en skitse for området, som udvalget skal drøfte om der kan arbejdes videre med i forhold til fondssøgning.

Som opfølgning på helhedsplanen for Støvring fra 2018, blev der i 2020 arbejdet med en midtbyplan med 3 nedslagspunkter. I august 2020 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en midtbyplan, hvor principperne i planen skulle danne grundlag for omdannelsen af Støvring midtby. I september 2020 besluttede Teknik- og Miljøudvaget, at nedslagspunktet for det grønne område ved Solvangen skulle laves som et samskabelsesprojekt.

Arbejdsgruppen for samskabelsesprojektet har siden november 2020 arbejdet med en mere detailjeret skitse for området ud fra principperne fra midtbyplanen. Skitsen for projektet er løbende blevet drøftet med forvaltningen.

Skitsen tager udgangspunkt i den oprindelige plan der blev udarbejdet i forbindelse med midtbyplanen. Se bilag 1 som er tegningen for det grønne område fra midtbyplanen. I skitsen fra arbejdsgruppe for samskabelseprojektet, er der flyttet rundt på nogle af funktionerne og der er arbejdet med, at det er stierne/forbindelserne rundt i området der definerer de enkelte rum i parken og ikke volden, som det var i midtbyplanen. Der er arbejdet med at gøre arealet med multibanen endnu mere spændende for børn og unge på løbehjul og skateboard, end den var i midtbyplanen. Se bilag 2 som er skitsen fra arbejdsgruppen og bilag 3 som er en beskrivelse af projektet.

I slut juni 2021 afholdt arbejdsgruppen 3 offentlige møder på Solvangen, hvor borgere, politikere og øvrige interesserede kunne komme og høre nærmere om deres tanker og ønsker for Solvang. Til møderne deltog ca. 70 personer i løbet af de tre dage. Overordnet set var folk meget tilfredse med arbejdsgruppens planer for området. Forvaltningen er bekendt med, at ikke alle naboerne til det grønne område er begejstret for projektet. De er nervøs i forhold til en skaterpark kan give mere permanent støj end der vil komme fra en bypark. Det skal bemærkes, at arbejdsgruppen, som det fremgår af beskrivelsen i bilag 3, er meget opmærksom på dette hensyn.

I forbindelse med udførelsen af byparken vil forvaltningen derfor anbefale, at der lægges vægt på, at der bruges støjdæmpende materialer og konstruktioner, som kan være med til at minske evt. støj til de omkringliggende naboer. Forvaltningen anbefaler desuden, at der arbejdes med belysningen i området, så der ikke lægges op til ophold i parken i de sene aftentider og nat.

Økonomi
I budgetaftalen fra 2019 og 2020 er der afsat 1,4 mio. kr. af til opfølgningen på helhedsplanen for Støvring, hvoraf det den 23. september 2020 er besluttet at ca. 420.000 kr skal bruges til reliseringen af det grønne område ved Solvangen. Den afsatte økonomi skal bruges realiseringen af sti, diger og beplantning.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter den indsendte skitse fra arbejdsgruppe som arbejder med samskabelsesprojektet ved Solvangen i Støvring og træffer beslutning om der kan arbejdes videre med den i forhold til fondssøgning.

Rebild og omegn

Se flere artikler