Rebild og omegn

Forslag til lokalplan nr 345 for erhverv og aflastningsområde ved Hobrovej, Støvring

Sagsfremstilling

Redaktion
Af Redaktion 29. september 2021

Af Klaus Hansen

Forslag til lokalplan nr 345 for erhverv og aflastningsområde ved Hobrovej, Støvring.

På baggrund af ansøgning om etablering af udvalgsvarebutikker på Neptunvej er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 345. Der skal tages stilling til om planforslaget skal sendes i offentlig høring.

Formålet med lokalplanen er at området udover erhvervsformål også kan anvendes til detailhandel i form af aflastningsområde med udvalgsvarebutikker samt støjende sports- og fritidsformål.

Lokalplanområdet er ca. 11,9 ha stort, og ligger i nordligst i Støvring ved Hobrovej og Neptunvej.

I planlægningen har der været et særligt fokus på at indrette området under hensyntagen til naturgastransmissionsledning, der ligger nord for området. Naturgastransmissionsledningen afkaster en observationszone, der lægger begrænsninger på, hvor mange bygninger til personophold, der må opføres indenfor zonen.

Lokalplanen fastlægger antallet af bygninger til personophold, der må opføres indenfor observationszonen, da det er en forudsætning for, at Energinet kan godkende lokalplanen. Desuden fastlægges byggelinjer samt bestemmelser om skiltning og farvevalg. Området ligger som den nordlige adgang til Støvring, og derfor skal bestemmelser om byggelinjer, skiltning og farvevalg sikre, at der sker en harmonisk udbygning af området, hvor der fortsat er fokus på, at særligt butikker har behov for eksponering.

Miljøvurdering
Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Økonomi
Rebild Kommune er i dialog med ejer af Hobrovej 4, Støvring om eventuel opkøb af ejendommen.

Rebild Kommune er ved at tilbagekøbe matr. nr. 10fy, Støvring By, Buderup. Den ejendom kan kun udbydes til selvstændig bebyggelse, hvis der sker en opklassificering af naturgastransmissionsledningen.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 345 sendes i offentlig høring i 4 uger

Rebild og omegn

Se flere artikler