Rebild og omegn

Familielæge i Suldrup

Redaktion
Af Redaktion 6. november 2021

Af Lone K. Hansen

Familielæge i Suldrup

I denne uge aflagde 2 konservative politikere besøg hos Speciallæge i almen medicin, Camilla Kjær Amelung i Lægehuset i Suldrup.

Tidligere på året har de to politikere, Per Larsen og Jeanette Sagan, nemlig haft en stor andel i, at få fjernet det regionale bureaukrati, der lå til hinder for, at lægepraksis i Suldrup igen kunne blive en realitet.

Efter flere års indsats i forbindelse med etablering af lægepraksis i Suldrup, var det nu tid til at sige tak for godt samarbejde og held og lykke til Camilla med den flotte lægeklinik, som nu er til glæde og gavn for de mange borgere lokalt, som nu har nemmere og mere tryg adgang til en læge i egen kommune.

Camilla Kjær Amelung har arbejdet målrettet mod at blive familielæge i Suldrup, men da hun løb mod udfordringer med Region Nordjylland, tog hun kontakt til det lokale byrådsmedlem Jeanette Sagan, som sammen med den tidligere nedsatte lokale “lægegruppe” hurtigt fik skabt kontakt til Per Larsen. Med fælles hjælp lykkedes det at lægge pres på Regionen så udfordringerne forsvandt.

Nu har Suldrup og omegn så igen egen familielæge og patienterne strømmer til.

Rebild og omegn

Se flere artikler