Rebild og omegn
Plantning af årets træ på Suldrup Skole
Plantning af årets træ på Suldrup Skole
Af Lone K. Hansen
Byrådet har besluttet, at der skal afholdes en årlig træplantningsdag for alle børn i Rebild Kommune. Træplantningsdagen er et af mange tiltag ift. kommunens arbejde med FNs 17 verdensmål. Klima Rebild (et fælles initiativ fra Rebild Kommune og Det Grønne Råd)
Årets træ er et lindetræ.
Der har været lindetræer i Danmark igennem de sidste 9.500 år. Træet kan blive ca. 300 år. Lindetræet er særligt, da det er det eneste af de store træer, der bliver bestøvet af insekter. Bierne er vilde med lindetræets blomster, der er fulde af nektar.
I gamle dage mente man, at lindetræet havde lynafledende egenskaber, og derfor plantede man ofte lindetræer på kirkegårde og markedspladser. I dag kan man stadig se mange lindetræer rundt om på landets kirkegårde. I landsbyerne står lindetræerne der, hvor byens torv var placeret.
På Suldrup Skole var 6.b med til at plante lindetræet på et af skolens grønne områder. Klassen arbejder i forvejen ivrigt med Vild Med Vilje, hvor de blandt andet både har arbejdet teoretisk og praktisk med, hvordan man på skolens grønne område kan skabe større biodiversitet for planter og insekter.
Læs også: