Rebild og omegn

Fornyet samarbejdsaftale mellem Sparekassen Danmark og Støvring IF

Fornyet samarbejdsaftale mellem Sparekassen Danmark og Støvring IF

Redaktion
Af Redaktion 2. februar 2022

Af Lone K. Hansen

Sparekassen Danmark i Støvring har indtil for ganske nylig været kendt som Jutlander Bank. Jutlander Bank og Støvring IF Fodbold har gennem flere år haft et tæt samarbejde til glæde og gavn for begge parter.

At dette samarbejde fortsætter, efter navneskift til Sparekassen Danmark, blev forleden bekræftet, da Afdelingsdirektør Paw Winther fra Sparekassen Danmark og Martin Åskar fra Støvring IF´s sponsorudvalg underskrev en fornyet samarbejdsaftale.

Paw Winther fra Sparekassen Danmark fortæller, at en af de største glæder, han har ved samarbejdet med Støvring IF, er hans særlige aftale med Støvring IF´s U7-årgang. Denne aftale betyder blandt andet, at Paw Winther hvert år mødes med U7-årgangen, piger som drenge, og tildeler hvert barn et spillersæt til ejendom. Spillersættet har tidligere været præget med Jutlander Banks logo, men fremover vil det have påtrykt Sparekassen Danmark. Paw Winther fortæller yderligere: “Den glæde og stolthed, man ser i de små børns øjne, når de får overrakt spillersættet, går lige i hjertet”.

Støvring IF Fodbold er meget taknemlig for den nye aftale og ser frem til at forsætte det gode samarbejde med Sparekassen Danmark i fremtiden.

Rebild og omegn

Se flere artikler