Nørager og omegn
Debataften i Haverslev Sognehus: Hvad er meningen – Hvad er det perfekte liv
Debataften i Haverslev Sognehus: Hvad er meningen – Hvad er det perfekte liv?
Af Lone K. Hansen
Tirsdag d. 15. marts kl. 17.00-20.00 har en arbejdsgruppe fra Rebild Provsti arrangeret en indholdsrig debat-aften, der vil udfordre i debatten mellem humaniora og naturvidenskab!
Brug en aften i selskab med to forskere og undervisere inden for teologi og biologi. De vil give hver deres vinkel på Hvad er meningen – Hvad er det perfekte liv? .
Der bliver mulighed for at deltage i samtalen mellem de forskellige synsvinkler og her er plads til nysgerrighed og undren.
Oplægsholdere denne aften:
– Anders Klostergaard Petersen er teolog og lektor i religionsvidenskab på Aarhus universitet.
Som Professor har han ansvar for projekter med tilknytning til religionsvidenskab, herunder udvikling af et forskningsprojekt om kulturel og delvis biologisk evolution, særligt inden for religionshistorien.
Han har i forbindelse med tidligere foredrag berørt følgende emner: Om chimpanser, kristendom, religion, samfund og velfærdsstat – Vi er helt afhængige af vores socialitet og gruppeorientering, hvis vi som art skal overleve; men biologisk er vi ikke specielt sociale. Tværtimod. Vi er hidsige, selvoptagne og despotiske menneskeaber.
Så hvordan er vi blevet så sociale, som moderne storbyer og enorme fællesskaber lader antyde? Svaret på det er religion. Ingen kultur, uden religion. I foredraget rejser jeg de store spørgsmål og tænker både bredt, dybt og langt. Det er udfordrende og vildt; men der er en mening med galskaben, siger Anders Klostergaard Petersen.
– Morten DD Hansen er cand.scient. i biologi, naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Han er en af landets mest kendte naturformidlere og har i mange år underholdt TV-seere og radiolyttere med sine begejstrede fortællinger fra naturen.
Senest har han medvirket i TV2-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr sammen med bl.a. Sebastian Klein samt DR-programmet Giv os naturen tilbage om den vilde natur med bl.a. Bonderøven Frank Erichsen.
Morten D.D. er bestemt ikke bleg for at give sine holdninger til kende, også selv om de kan være politisk ukorrekte. Den selvudnævnte naturgangsters begejstring for naturen er hundrede procent »for real«.
Program:
Kl. 17.00: Velkomst og præsentation af aftenens tema
Kl. 17.15: Første oplæg
Kl. 17.45: Mad
Kl. 18.15: Andet oplæg
Kl. 18.45: Kaffe og åben samtale om temaet ved bordene
Kl. 19.30: Opsummering af debat og afslutning
Arbejdsgruppen består af:
Heidi B. Sørensen (geolog og organist), Mads V. Sørensen (geolog), Kirstine D. S. Chemnitz (religionsvidenskaber), Thøger D. Dige (biolog og geograf) og Anna Margrethe Saxild (teolog og sognepræst i Aarestrup og Haverslev).
Der afholdes debataften to gange med følgende temaer: Når livet slår fejl d. 9/2.2022 og Hvad er det perfekte liv? d. 15/3 2022.
Arrangementet og den medfølgende forplejning er gratis.
Mere information kan løbene findes på www.hvadermeningenrebild.dk
Tilmelding på mail eller sms:
kirdith@gmail.com eller via sms: 26 84 42 32
Læs også: