Job

Rebild Kommune søger: Afløsere (plejehjemsmedhjælper) til Suldrup og Haverslev Ældrecentre

Afløsere (plejehjemsmedhjælper) til Suldrup og Haverslev Ældrecentre

Redaktion
Af Redaktion 21. april 2022

JOBANNONCE

Har du hjertet på rette sted?

Så er det måske lige dig, vi mangler.

Vi søger afløsere / tilkaldevikarer til dækning ved sygdom og ferie.

Vi tilbyder et spændende, afvekslende, udfordrende og selvstændigt job. Jobbet består i at hjælpe borgere på ældrecentret med personlig pleje og praktisk hjælp.

Du behøver ikke være uddannet inden for faget, da vi nok skal klæde dig på til jobbet. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, er nærværende, omsorgsfuld og ikke er bange for at give noget af dig selv.

Der kan blive tale om både dagvagter såvel som aftenvagter inde på ældrecentret samt arbejde i weekenderne.

Kan du kun arbejde enten dag eller aften, er du også velkommen til at kontakte os.

Suldrup og Haverslev Ældrecentre har samdrift, hvorfor der vil være mulighed for vagter på begge ældrecentre.

Timetallet vil variere efter vores behov for afløsere i de enkelte uger samt hvordan du kan arbejde.

Vi forventer, at du
Er glad og smilende og har mod på opgaven.
Er indstillet på at yde det bedste til borgerne.
Er stabil og fleksibel.
Kan varetage fysisk arbejde.
Vil bidrage positivt til trivslen og det gode arbejdsmiljø.
Er over 18 år.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Har du spørgsmål:
er du velkommen til at kontakte Ældrecenterleder Yvonne Pedersen på telefon 99 88 85 45 eller via mail iyvpe@rebild.dk

Frist
24. april 2022.

Der indkaldes til samtaler løbende.