Nørager og omegn

Kender du Hundeskoven i Nørager

Kender du Hundeskoven i Nørager

Redaktion
Af Redaktion 14. maj 2022

Af Lone K. Hansen

Tager du ofte på tur med din hund for at finde et lækkert stykke natur at besøge, så er du måske allerede kommet forbi Hundeskoven ved Nørager.

Hvis ikke er den et besøg værd.

Nørager Hundeskov er en ca. 7 ha. stor indhegnet hundeskov beliggende sydøst for Nørager på vej mod Hobro. Fra Løgstørvej drejes ind på Sortebakken. En grusvej der snor sig gennem landskabet for til sidst at ende med en stor parkeringsplads og en indgang til hundeskoven.

I Nørager Hundeskov, er der som i mange andre hundeskove, opsat en planche ved indgangen, der fortæller om hvordan du og din hund får en god tur rundt i skoven og hvordan I tager hensyn til de andre besøgende.

Ifølge Hundeloven er det altid ejerens ansvar at have fuld kontrol over hunden

-Din hund skal altid have en venlig adfærd overfor alle hunde og andre personer den møder.

-Kald på din hund når du møder andre hunde.

-Lad ikke din hund ude af syne.

-Der må kun medtages hunde som er lovlige i forhold til hundeloven.

-Undgå at lufte tævehunde i løbetid, da det bringer hanhunde ud af kontrol.

-Udenfor hundeskoven skal hunde altid føres i snor.

Overtrædelse kan politianmeldes og straffes med bøde.

Nørager og omegn

Se flere artikler