Alarm 112

GPS Antenne til 22.500 kroner stjålet

GPS Antenne til 22.500 kroner stjålet

Redaktion
Af Redaktion 9. september 2022

Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi har modtaget anmeldelse om tyveri fra en John Deer traktor, som holdt parkeret på Skjoldhøjvej i Durup ved Nørager.

Tyveriet er sket i tidsrummet mellem onsdag d. 7. september kl. 12 og torsdag kl. 10.30.

Fra traktoren er der stjålet en GPS antenne, som i følge Nordjyllands Politi har en værdi af 22.500 kroner.

Har du lagt mærke til noget mistænkeligt omkring Skjoldhøjvej i ovenstående tidsrum? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.