Nørager og omegn

Guld i Vejgodstransport til Nørager

Guld til Sebastian Hvass Frandsen fra Nørager

Redaktion
Af Redaktion 6. februar 2023

Jublen på scenen var stor, da unge fra 45 forskellige fag fik en guldmedalje om halsen ved afslutningen på DM i Skills 2023. Efter tre intense konkurrencedage kan de kalde sig Danmarks dygtigste håndværkere.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, og i år blev det afholdt i Messe C i Fredericia. Omkring 300 unge var med som deltagere og kæmpede inden for de forskellige fag om at blive landets bedste industritekniker, bager, gulvlægger, møbelpolstrer og så videre.

Jeg har til dette DM set nogle fuldstændig dedikerede unge mennesker, som bringer en glæde over at være her med sig. Det er virkelig de bedste af de bedste, og det giver en positiv ånd blandt alle de mange mennesker, der har været forbi gennem de sidste tre dage. En positiv ånd over for det at tage en erhvervsuddannelse, sagde Søren Heisel, formand for SkillsDenmark efter et veloverstået DM og et møde med alle de glade vindere.

Rebild Kommune var også repræsenteret til Skills 2023. Sebastian Hvass Frandsen fra AMU Nordjylland stillede op indenfor Vejgodstransport.
Sebastian Hvass Frandsen er i lære hos K. Madsen Transport ApS i Hobro og kunne altså tage hjem fra det store arrangement med intet mindre end guld for sin præstation.

Nørager og omegn

Se flere artikler