Job
Kongerslev-Komdrup Menighedsråd søger organist
Som organist hos os skal du varetage følgende opgaver:
Er du vild med musik, og nyder du at få kirkemusikken til at spille, så er det dig vi søger til en spændende og alsidig stilling som organist i Kongerslev-Komdrup Sogne samt Nørre Kongerslev Sogn, Aalborg Østre Provsti.
Vi har opført en ny sognegård i 2022, som vi glæder os til at se og høre fyldt med musik og sangglade børn og voksne.
Vi søger derfor en dygtig og bredt funderet organist, der både er til den klassiske kirkemusik, men som også mestrer den rytmiske musik.
Du vil i meget høj grad få mulighed for selv at påvirke indholdet af din stilling, da kirkelivet i sognene har ligget stille under corona, og vi glæder os til at få en engageret organist, der kan hjælpe med at få gang i det igen.
Der er digitalt klokkespil i Sønder Kongerslev Kirke, og såfremt du har evner og lyst til det, vil vi meget gerne, om du vil kunne hjælpe med tilsyn og kodning af klokkespillet, hvilket lige nu udføres af graveren alene.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ledig pr. 1. maj 2023.
Spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt plejehjems-, børne- og lejlighedsgudstjenester
Opstarte, lede og øve med børne- ungdomskor
Lede og øve med voksenkor
Være medlem af koncertudvalget og være tovholder på koncertarrangementer
Deltage og spille ved koncerter
Forestå minikonfirmandundervisning samt lejlighedsvis deltage ved konfirmandundervisning
Deltage og spille ved sang- og sogneaftner
Være medansvarlig for sognenes PR, herunder opdatering af Facebook og hjemmeside
Sørge for vikardækning ved egne ferier og fridage
Vi i håber, du har lyst til at blive en del af et godt fællesskab i et pastorat i rivende udvikling. Vi har en meget loyal menighed, der holder af traditionerne, men som også er åben overfor forandring og fornyelse. Der er mange børnefamilier i sognene, og der er god opbakning til kirkerne og vores mange og forskelligartede arrangementer.
Orglet i Sønder Kongerslev er et hyper-akustisk Danhild 25 AD orgel fra Skandinavisk Orgelcentrum.
Orglet i Komdrup er et Bruhn og P.G. Andersen orgel på 7 stemmer, 2 manualer og pedal.
Orglet i Nørre Kongerslev er et Bruno Christensen orgel på 10 stemmer, 2 manualer og pedal.
Læs mere og ansøg via JobIndex eller til Kongerslev Komdrup Sognes Menighedsråd
Læs også: