Alarm 112

Blokader forårsagede mange telefonanmeldelser

Redaktion
Af Redaktion 16. maj 2023

Nordjyllands Politi fik i går rigtig mange meldinger om blokader ved forskellige tilkørsler til Nordjyske Motorvej, fortæller Mikkel Mitchell, politikommissær hos Nordjyllands Politi. De fleste blev ikke til politisager, men der var dog en enkelt hændelse.

– Vi havde en enkelt sag om en chauffør, der blokerede tilkørslen til Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved Støvring. Han blev bedt om at flytte sin lastbil, hvilket han ikke efterkom. Han endte med at blive sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, uddyber Mikkel Mitchell.

Generelt oplyses det, at der indkom mange anmeldelser, men at dagen ellers forløb i god ro og orden trods blokader.