Lørdag kl. 20.20 blev der anmeldt et mistænkeligt forhold på Materielgården i Støvring.
– Fire unge drenge var blevet set på stedet, hvor der var blevet malet med spraydåser forskellige steder på gården. En patrulje blev sendt til stedet, og det lykkedes for denne at få fat i de unge drenge, oplyser Mikkel Mitchell, politikommissær hos Nordjyllands Politi og uddyber:
– Der er ikke rejst erstatningskrav, hvorfor de ikke blev sigtet for hærværk, men der blev snakket et alvorsord med dem.
De unge drenge, som alle var under 15, erkendte både at have malet med spraydåser samt ulovlig indtrængen på stedet.
Det er kommunen, der ejer bygningerne, og herfra har man valgt ikke at rejse erstatningskrav mod de unge drenge. De kunne altså slippe med skrækken og røde ører over hændelsen.
De unge drenge er henholdsvis 13 og 14 år gamle fra Støving og Skørping områderne.
Læs også: