Alarm 112

Indbrud på Mastrupvej

Redaktion
Af Redaktion 10. august 2023

En villa på Mastrupvej i Støvring har haft ubudne gæster i de forgangne dage. Det oplyser Mikkel Mitchell, politikommissær hos Nordjyllands Politi og uddyber:

– I perioden mellem torsdag den 3. august kl. 10 og i går onsdag den 9. august kl. 16 er terrassedøren blevet brudt op, hvorved man har haft adgang til villaen.

Fra stedet er der stjålet kontanter, forskellige smykker, en murstens halskæde i guld samt en Bismark halskæde ligedes i guld.

Har du set noget i forbindelse med hændelsen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.