Lørdag aften opstod der dårlig stemning ved Skørping Byfest. Politiet måtte til stedet med en patrulje til flere anmeldelser. Én af dem involverede en masse unge og en kniv. Det oplyser Jesper Fredsgaard, politiassistent i Hobro og uddyber:
– Vi fik en melding lørdag aften kl. 23.24 om at der var en del unge samlet og at der var blevet vist en kniv i forbindelse med noget ballade.
En patrulje der allerede var til stede ved byfesten søgte efter manden med kniven, der blev beskrevet som en mand med udenlandsk udseende iført sort kasket af mærket Northface samt en bæltetaske, dog uden held.
Ifølge anmeldelsen var 1-200 unge mennesker samlet under kraftig påvirkning af alkohol og i den forbindelse var der opstået noget ballade, hvor den nævnte kniv skulle være blevet fremvist ved Rema1000.
Læs også: