På Vester Korupvej mellem Hadsund og Terndrup forårsagede en uskyldig gryde stor skade. Det oplyser Jesper Fredsgaard, politiassistent i Hobro og uddyber:
– En beboer var kortvarigt væk, og da denne kom tilbage, var der ild i en gryde med olie på komfuret. Herfra gik det rigtig stærkt, og branden når at skade store dele af huset.
Ifølge Jesper Fredsgaard er brandstedet frigivet. Det betyder, at teknikerne er enige i, at arnestedet er den pågældende gryde og der derfor ikke skal større undersøgelser til.
Læs også: