Alarm 112

To bærbare computere stjålet fra villa

Redaktion
Af Redaktion 5. december 2023

På Brunagervej i Støvring har der fredag eftermiddag eller aften været ubudne gæster. Det oplyser Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Fredag mellem kl. 17.30 og 21.30 har ukendte gerningspersoner brudt et vindue op med en skruetrækker.

Fra villaen er der stjålet to bærbare computere af mærkerne Lenovo og HP. Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.