Alarm 112

Stjal cigaretter og skrabelodder i SuperBrugsen

Redaktion
Af Redaktion 26. april 2024

I nat omkring midnat havde SuperBrugsen på Hobrovej i Støvring ubudne gæster, og de vidste lige hvad de gik efter, virkede det til. Det oplyser Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Ukendte gerningspersoner har brudt en dør op, og er så gået gennem hele forretningen til kasselinjen. Herfra har man taget to papkasser med i alt 76 kartoner cigaretter samt et ukendt antal skrabelodder.

De stjålne cigaretter var af mærkerne Prince, LA, Kings, Skjold og Viking.

Hvis nogen har oplysninger i sagen, hører politiet gerne om det på telefon 114.