Del på Facebook   Print siden

94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet

Nordjyllandidag
Onsdag 15. marts 2023 kl. 10:00

94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet
Foto: Region Nordjylland


Region Nordjylland har fået direkte svar fra 36.841 patienter om deres oplevelser med hospitalsvæsenet. Næsten alle nordjyske patienter er enten i høj eller i meget høj grad tilfredse med behandlingen og personalet på de nordjyske hospitaler.

94 procent er meget tilfredse med personalet
Patienterne er fortsat meget glade og tilfredse med den behandling og pleje, som de modtager på de nordjyske hospitaler. Især er der meget stor tilfredshed med hospitalspersonalet. Det gælder både på Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland og i Psykiatrien.

- Det er meget positivt, at patienterne i så høj grad er tilfredse. Den tårnhøje patienttilfredshed skyldes jo først og fremmest et ansvarsbevidst og hårdtarbejdende personale. På trods af udfordringerne i sundhedsvæsenet, som også er tårnhøje, så beviser de her målinger, at vi har nogle hospitaler, der på mange parametre klarer sig rigtig godt, siger Lina Hundebøll Jespersen (V), der er udvalgsformand for Sundhedsudvalget i Region Nordjylland.

Tallene kommer fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed, hvor i alt 36.841 nordjyder har valgt at fortælle om deres oplevelser efter at have været indlagt eller behandlet på de nordjyske hospitaler.

Hele 94 procent siger, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med personalet, som de mødte undervejs. Og 84 procent siger, at de i meget eller i meget høj grad har været tilfredse med den behandling, som de har fået på hospitalerne.

- Det er selvfølgelig behandlingen, der først og fremmest er vigtigt, når patienterne kommer på vores hospitaler, og tallene afslører jo også, at der altid er plads til forbedringer. Derfor er den her landsdækkende patientundersøgelse også vigtig, fordi den giver regionen og hospitalerne et indblik i, hvor der er behov for at sætte yderligere ind, så vi kan højne patienttilfredsheden i endnu højere grad, siger Lina Hundebøll Jespersen.

Lina Hundebøll Jespersen bemærker da også, at der er flere punkter i årets undersøgelse, hvor der med fordel kan arbejdes for at forbedre resultaterne.

Blandt andet er der mange patienter, der angiver, at de ikke er med til at træffe beslutninger om egen sygdom, hvis der er behov for det. Ligesom der også er forbedringspotentiale i forhold til at sikre patienterne den information, som de efterspørger, når de er på hospitalet.

Fakta om undersøgelsen
- 36.841 nordjyske patienter har svaret på årets Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
- Alle landets fem regioner foretager undersøgelsen.
- Undersøgelsen er delt op i fire delundersøgelser: LUP Somatik, LUP Fødende, LUP Akutmodtagelser og LUP Psykiatri
- Se resultater for årets LUP her: www.patientoplevelser.dk/lup22


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Nordjyllandidag
Region Nordjylland tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og der er rettet op
Region Nordjylland tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og der er rettet op
Nordjyllandidag
Kan trivslen blandt demensramte øges via musik? Aalborg Universitet skal være med til at undersøge det
Kan trivslen blandt demensramte øges via musik? Aalborg Universitet skal være med til at undersøge det
Nordjyllandidag
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Nordjyllandidag
Fra diesel til el: Nu kører de første regionale buslinjer på el i Nordjylland
Fra diesel til el: Nu kører de første regionale buslinjer på el i Nordjylland
Nordjyllandidag
Nye cykelstier ved Aggersund skal få nordjyderne i sadlen
Nye cykelstier ved Aggersund skal få nordjyderne i sadlen
Nordjyllandidag
I Nordjylland skal ny og banebrydende metode forbedre behandlingen af udbredt urinrørslidelse
I Nordjylland skal ny og banebrydende metode forbedre behandlingen af udbredt urinrørslidelse
Nordjyllandidag
Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Nordjyllandidag
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Nordjyllandidag
Ny råstofplan for Nordjylland i offentlig høring
Ny råstofplan for Nordjylland i offentlig høring
Nordjyllandidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required