Del på Facebook   Print siden

3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?

Danmarkidag
Tirsdag 11. juni 2024 kl. 06:00

3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?

Dokumentaren "Den sorte Svane" har afsløret omfattende snyd og svindel i overklasse-Danmark. Det skal stoppes nu, mener 3F.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har her til formiddag inviteret Folketingets partier til et møde om dokumentaren ”Den sorte Svane”. Ministeren vil have en drøftelse af de mulige indgreb, politikerne kan sætte i værk for at stoppe den omfattende kriminalitet som hvidvask og skatteunddragelse, der afsløres i dokumentaren. Det skal samtidig diskuteres, hvordan det kan gå til, at rocker- og bandemedlemmer kan få forskellige pensionsydelser samtidig med, at de er særdeles aktive i den kriminelle underverden.

"Selvom vi har vidst det længe, så er det rigtig godt, at justitsministeren på denne måde nu sætter konkret handling bag den store forargelse, de fleste af os har følt efter at have set dokumentaren. Vi skal have stoppet de kriminelle i underverdenen og ikke mindst de nålestribede kriminelle, der ofte går under radaren," siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.

3F har en række konkrete forslag, som politikerne på dagens møde bør drøfte. Det gælder blandt andet:

Frakendelse af retten til at drive virksomhed: Det skal være muligt for myndighederne at frakende en person ret til at drive virksomhed og sidde i selskabsbestyrelser ved hvidvask og anden økonomisk kriminalitet samt ved gentagen eller grov anvendelse af illegal arbejdskraft, menneskehandel eller arbejdslivskriminalitet.

Indførelse af et statsligt ID-kort: Udbredelse af et statsligt og europæisk ID-kort inden for brancher med risiko for social dumping og/eller arbejdslivskriminalitet. Danmark skal gå forrest og indføre et dansk ID-kort, samtidig med at der arbejdes for et europæisk ID-kort, hvilket kan tage årevis at få vedtaget og implementeret.

Strengere straffe for social dumping og økonomisk kriminalitet: Der skal indføres markant højere bøder og straframme for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet samt grove brud på udlændingeloven. Samtidig skal der indføres karantæne for import af arbejdskraft via udlændingeloven ved grov udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, herunder returkommission, identitetstyveri og aflønning med sorte penge.

Genindførelse af krav om dansk bankkonto for udlændinge på erhvervsordninger: Regeringen har besluttet at droppe kravet om dansk bankkonto for udlændinge på udvalgte ordninger. Dette åbner for hvidvask, mener en række eksperter og førende myndigheder, og kravet bør derfor genindføres.

Lovkrav om arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter: Det er vigtigt, at alle offentlige myndigheder samt selskaber, hvor det offentlige har bestemmende indflydelse, ved lov forpligtes til altid at benytte arbejdsklausuler i udbud – uanset kontraktsum - ligesom staten er forpligtet hertil.

Styrkelse af kontrolenheden, der skal kontrollere statslige arbejdsklausuler: Statens kontrolenhed blev etableret i 2021 med blot 9 medarbejdere og har pt. en årlig bevilling på 6,3 mio. kr. Det er for lidt – der skal meget mere til.

"Vi ved, at der hvert år hvidvaskes for ca. 68 mia. kroner, det er jo et astronomisk beløb. Som sædvanlig stiller vi os hellere end gerne til rådighed for regeringen og folketinget til en konstruktiv dialog, når konkrete løsninger skal drøftes. Det er en presserende opgave, som vi alle har en interesse i, at vi kommer den omfattende kriminalitet til livs hurtigst muligt og én gang for alle," siger Søren Heisel.

Dokumentaren har sat fokus på et alvorligt problem, og 3F håber, at de foreslåede tiltag vil føre til konkrete handlinger, der kan stoppe både den skjulte og åbenlyse kriminalitet, som dokumentaren har afsløret.


/ritzau/


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

MitID får ekstra antisvindel-mekanisme
MitID får ekstra antisvindel-mekanisme
Danmarkidag
Kan koste op til 22.000 kroner i bøde: Har du styr på turistreglerne forud for sommerferien?
Kan koste op til 22.000 kroner i bøde: Har du styr på turistreglerne forud for sommerferien?
Danmarkidag
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
Danmarkidag
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Danmarkidag
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Danmarkidag
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Danmarkidag
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Danmarkidag
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Danmarkidag
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Danmarkidag
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required