10 PRØVEFRI på Borremose Efterskole

2. maj 2018
10 PRØVEFRI på Borremose Efterskole

.
Af Helle Schiønning

Brænder man for at skabe nyt og er man til den kreativt skabende kunst, international udveksling eller håndværk så kan man få muligheden som elev i 10 PRØVEFRI, fortæller forstander Marianne Sloth.

Undervisningen og arbejdsformen tager udgangspunkt i en tværfaglig og projektorienteret undervisning. I løbet af året laver man 4-5 større projekter, hvor man får lejlighed til at fordybe sig.

Der arbejdes uafhængigt at et fast pensum og i 10 PRØVEFRI er karaktererne byttet ud med skriftlige evalueringer og udtalelser. Adgangskravet er derfor, at man fagligt allerede i 9. klasse har kvalificeret sig til en ungdomsuddannelse.

Borremose har som efterskole mulighed og frihed til at tilbyde eleverne en anderledes og kreativ undervisning, der både er relevant for eleverne fagligt, men som også fanger deres interesse. Vi tror på, at det er ved at skabe og genkende sammenhænge og ved at få et større medansvar for egne forløb, at man lærer kunsten at mestre.

Borremose Efterskole råder over mange veludstyrede værksteder og tilbyder eleverne højt kvalificeret undervisning såvel praktisk som bogligt.

– Vi lægger stor vægt på, at det faglige indhold bliver gjort relevant for de unge i forhold til deres kommende ungdomsuddannelse. Der vil i projekterne være fokus på forskellige kombinationer af fagene dansk, engelsk, matematik, natur- og kulturfag.

Eleverne arbejder med studiegrupper og samarbejdsøvelser, fordi vi tror på, at gode samarbejdskompetencer er læring for livet.

Rebild og omegn

Se flere artikler